GS Pro og Genua - rygraden i dansk forsikrings-IT
Gensam er en del af et økosystem af forsikringsspecialister, selskaber og IT-udviklere, både her hos os og ude i underskoven af iværksættere. Vores forsikrings-IT er altid baseret på en dansk virkelighed, er udviklet til danske forsikringsselskaber og hele tiden tilpasset og opdateret til branchens behov.
Siden halvfemserne har kernen i en række af de mindre og mellemstore danske forsikringsselskabers daglige drift heddet GS Pro. Platformen er løbende opdateret og udvidet med moduler og nye funktioner og står i dag centralt i vores kunders daglige forretning, uanset om det er som sagsbehandlernes arbejdsværktøj eller om det er som den underliggende platform for det kunde- og servicevendte arbejde.
I løbet af de næste år vil vi gradvist skifte vores kunder over på en opdateret platform, som vi kalder Genua.
GS Pro
Gensams kerneplatform er en avanceret løsning, der kan håndtere alle dele af skadesforsikring. GS Pro håndterer forsikringer til både private, erhverv og landbrug. Det er et alsidigt policeadministrationssystem, der både kan behandle nytegninger, ændringer, fornyelser og skadeshåndtering fra helt enkle privatforsikringer til avancerede erhvervsforsikringer.
GS Pro understøtter alle arbejdsprocesser nemt og effektivt
Brugervenlig
Nye brugere kan hurtigt sætte sig ind i GS Pro og anvende selv avancerede funktioner.
Overblik
Som sagsbehandler kan du nemt overskue hele kundens engagement – forsikringer, skader og økonomi.
Produktivitet
Lave svartider og høje oppetider, så sagsbehandlere kan arbejde effektivt og uden unødige afbrydelser.
Integration
GS Pro kan kombineres med mange af de løsninger, sagsbehandleren anvender i det daglige arbejde.
Gensam Genua
Genua er fremtiden i dansk forsikrings-IT. GENUA er en modulær kerneplatform, der kan tilpasses individuelt til det enkelte forsikringsselskabs behov, enten med API til bestående ekstramoduler som Mine Sider, salgsmoduler, ERP-systemer, CRM-systemer og meget andet, eller med moduler udviklet hos Gensam sammen med kunden selv.
Genua er baseret på en velafprøvet og gennemtestet platform, der har vist sig at være ekstremt driftssikker og smidig at bruge for sagsbehandlere, salgsstab, assurandører og IT-specialister. Gensam har investeret massivt i at skabe en platform, der fremtidssikrer den danske forsikringsbranche i en tid med store omvæltninger, konsolidering og øgede krav til digitalisering og sikkerhed.
Genua vil gradvist blive indfaset hos alle vores forsikringskunder i de kommende to-tre år. Skriv eller ring til os, hvis du vil vide mere.
Genua - i punktform
- Skræddersyet IT-platform udviklet specifikt til små og mellemstore danske forsikringsselskaber
- Baseret på Microsofts .Net-teknologi
- Modulær og fuldt skalerbar
- API-enabled
- Testet og i drift hos mindre, danske forsikringsselskaber
- 100 % driftssikker, hurtig og smidig sagsbehandling
- Lever op til gældende og kommende krav om compliance
- Udviklet til danske forhold af danske IT-specialister
Hvorfor kalder vi platformen for Genua?
De små og mellemstore danske forsikringsselskaber sejler i oprørt vand i disse år. Der stilles store krav til digitalisering, sikkerhed, compliance og hurtig, automatiseret sagsbehandling, samtidig med at opkøb og konsolidering sætter de små selskaber under yderligere pres. Det kræver en solid platform – en sikker havn, når bølgerne går højt. Det er det, Gensam står for. Genua er forsejlet på en helt almindelig sejlbåd. En Genua er et sejl, der kan det hele, og som sikrer fart og stabilitet selv i stærk vind.
Genua er også det danske navn for en af Middelhavets største og sikreste havne – Genova på italiensk.
Og så lyder det bare godt…