En forsikringsbranche i oprørte vande​

De små og mellemstore gensidige forsikringsselskaber står over for store forandringer. Det kræver visioner, mod - og et tæt samarbejde.
Berit D. Kuhr
CEO, Gensam
_DSF9330
11. oktober 2024

Af Berit D. Kuhr, administrerende direktør, Gensam

Grundlæggende har forsikring ikke ændret sig væsentligt de sidste 200 år. Det handler stadig om at sørge for, at menneskers og virksomheders ejendele, liv og rettigheder bliver beskyttet bedst muligt.

Men hvor arbejdet i et forsikringsselskab tilbage i den spæde start handlede om at flytte papirer fra det ene skrivebord til det næste, så handler det i dag om at kunne levere sagsbehandling og selvbetjening hurtigt, smidigt og – naturligvis – så digitalt som muligt.

I mere end fem årtier har vi fokuseret på at være IT-leverandør til små og mellemstore gensidige forsikringsselskaber i Danmark, og det er også det, vi vil være i årene fremover.

Den daglige drift i et gensidigt forsikringsselskab fungerer kun, hvis den underliggende IT-platform bare spiller, aldrig går ned og altid understøtter de behov, små og mindre selskaber har. Det kræver , at der er en kerneplatform, der altid er oppe, altid kan konfigureres og altid udvikler sig i takt med (og også gerne foran) de forandringer, der kommer. Det kræver også en kerneplatform der er integreret til  støttesystemer og forretningskritiske systemer, der altid er opdateret og altid er tilgængelige – som ERP-systemer, Office-pakke og adgang til eksterne datakilder og registre (og meget andet).

Selskaberne mødes af en flodbølge af forandringer

For selv om forsikringsproduktet i sig selv er meget det samme, som det altid har været, så er selve branchen lige nu på vej til at blive ramt af en flodbølge af forandringer.

De forandringer kan vi bryde ned i fire hovedoverskrifter, som også afspejler globale megatrends:

Trussel eller mulighed?

De fire temaer herover er med til at sætte de små og mellemstore forsikringsselskaber under pres. Samtidig er der også hele tiden krav om, at selskaberne skal drives så kosteffektivt som muligt.

Men hvor der er en trussel, er der også altid en mulighed.

Vi ser en oplagt mulighed for branchen i at rykke sammen, slå de mange gode kræfter sammen og at tage kontrollen over fremtidens forsikrings-IT. Det er nu, chancen er der for de små og mellemstore gensidige selskaber – chancen for at styre udviklingen af kerneplatformene selv. Vores kunder gør det allerede. De smider  deres gode udviklingskræfter sammen i arbejdsgrupper og udviklingsteams faciliteret af os.

En sikker havn i oprørt vand

Hvis de små og mellemstore selskaber håndterer udfordringerne rigtigt – med den rigtige partner – bliver udfordringerne til muligheder. Det kræver en kerneplatform, der er udviklet til danske selskaber, det kræver hurtig udvikling og time-to-market, og det kræver modet til at udvikle platformen og alle dens hjælpeværktøjer i fællesskab. Fremfor alt kræver branchen lige nu en sikker havn at søge til, så vi også har et marked for små og mellemstore gensidige selskaber i fremtiden.

Det er præcis det, vi tilbyder hos Gensam, og det kommer vi til at fortælle meget mere om på vores hjemmeside og her i vores blog-univers.

Følg med!

Find mere viden