Hvorfor vælger gensidige selskaber så ofte at digitalisere hver for sig, når vores processer i vid udstrækning er ens? Det kan i hvert fald ikke være for at vinde i konkurrencen, for
Det handler ikke om at fusionere eller samle organisationer. Det handler om noget mere jordnært. Det handler om at vælge de samme softwareunderstøttelser og det samme systemfundament i stedet for at egenudvikle, specialtilpasse og vedligeholde parallelle løsninger.
Samme arbejdsgange, men alt for meget særtilpasning
Fælles software er ikke en begrænsning, men en løftestang: Skala på teknologien giver styrke i konkurrencen.
I praksis betyder det at anvende samme kernesystem, samme randsystemer og samme grundkonfiguration. Samme opgraderingsspor. Samme arkitektur. Samme compliance-setup på kritisk-vigtig leverandør. Selskaberne forbliver fuldt selvstændige, men de vælger bevidst ikke at differentiere sig på selve infrastrukturen.
Når man ser nøgternt på det, gør vi egentlig tingene meget på den samme måde. Skadebehandling, policestyring, produktstruktur, genforsikring, økonomidata, regulatoriske krav og dokumentation følger i store træk samme logik på tværs af branchen. Alligevel investerer vi ofte i særskilte løsninger, parallel udvikling og individuelle tilpasninger, som i realiteten adresserer de samme problemstillinger.
Jeg har tidligere argumenteret for, at gensidige selskaber bør konkurrere på oplevelse – og jo mere vi bruger kræfterne på det i stedet for på at udvikle, jo mere kan vi sætte ind på netop oplevelsessiden.
Lad os bruge kræfterne sammen på det, der giver fordele
Det er dyrt. Ikke kun i anskaffelse, men især i løbende vedligehold, opgraderinger, test, dokumentation og compliance. Og måske vigtigere: det binder ledelses- og udviklingskapacitet i områder, som ofte i sig selv ikke skaber konkurrencefordel.
Vi har allerede accepteret princippet om standardisering i andre dele af vores hverdag. Vi bruger de samme mail- og samarbejdsværktøjer, de samme økonomisystemer, de samme cloud-platforme osv. Ingen forestiller sig, at konkurrencen afgøres af en unik mailklient eller en hjemmelavet HR-løsning. Forskellen skabes et andet sted.
Et argument for en fælles platformstrategi
Det samme kunne gælde for forsikringsbranchen. En fælles platformstrategi, hvor flere selskaber anvender samme standardsoftware og samme grundkonfiguration, betyder ikke ens produkter, ens priser eller ens kundeoplevelser. Det betyder blot, at man ikke konkurrerer på infrastrukturen.
Konkurrencekraften ligger i, hvordan man bruger platformen. I hvordan man rådgiver. I hvordan man kommunikerer. I hvordan man håndterer skadesøjeblikket. I evnen til at omsætte data til forebyggelse og bedre risikostyring. I tempoet, hvormed man kan tilpasse sig markedet.
Vind kundeloyalitet med en god brugeroplevelse
Den digitale skadeoplevelse er et godt eksempel. Kunden er i praksis ligeglad med, om systemarkitekturen er unik. Det, der betyder noget, er hastighed, klarhed, tryghed og friktionsfri proces. Det er her loyaliteten vindes eller tabes. Evidensen er ret klar netop her: Studier viser en meget stor forskel i churn-risiko afhængigt af skadeoplevelsen
På samme måde skaber tariffunktionen ikke værdi i sig selv. Det er evnen til at bruge data intelligent, segmentere klogt og forebygge skader, der gør forskellen.
Der er et paradoks i, at gensidighed bygger på fællesskab og risikodeling, mens vi på det teknologiske fundament ofte agerer som om hver organisation skal opfinde hjulet alene. En fælles platformstrategi er ikke et opgør med selvstændighed. Det er et valg om at bruge ressourcer dér, hvor de skaber reel værdi for medlemmerne, og ikke på at vedligeholde parallel infrastruktur.
Når gensidige selskaber deler platform, deler de ikke deres identitet. De deler deres infrastruktur. Stordrift på systemfundamentet kan sænke enhedsomkostningerne, styrke combined ratio og frigøre kapital til det, der faktisk skaber værdi for medlemmerne.
